Call:
+45 2267 6555

Maternity cover: Communication Consultant

Barselsvikariat: Communication Consultant

Leder du efter en rolle, hvor du kommer til at arbejde sammen med nogle af de største tech-virksomheder, Aarhus Kommune, Aarhus Universitet og andre store samarbejdspartnere? Og vil du kunne se dig selv tage del i vores mission om at gøre Aarhus-området til den mest attraktive karrieredestination for tech-talenter? I dette barselsvikariat vil du få mulighed for at gøre en forskel og få praktisk erfaring med intern og ekstern kommunikation, indholdsproduktion, projektledelse og eventplanlægning.

Destination AARhus:

Destination AARhus er et professionelt erhvervsnetværk med et stort fællesskab af ledende virksomheder, der alle sigter mod at gøre Aarhus-området til den mest attraktive karrieredestination for danske og internationale tech-specialister. Vi udvikler kreativ kommunikation og initiativer for at brande området over for it-talenterne, nationalt og internationalt. Desuden faciliterer vi et netværk mellem it-studerende og vores virksomheder gennem vores Student Club, koordinerer netværk for vores medlemmer og arrangerer tech events for it-professionelle.

Vi søger nu en barselsvikar til rollen som Communication Consultant, der sammen med en kollega kan fortsætte vores stolte arbejde ved løbende at pleje og udvikle optimale rammer for faglig udvikling, videndeling og netværk i stor-Aarhus’ tech-miljø.

Ansvar og opgaver:

  • Planlægge og udgive indhold til vores SoMe-kanaler (LinkedIn og Facebook) og to nyhedsbreve målrettet it-professionelle og it-studerende. 
  • Brande alle vores aktiviteter på relevante platforme, udvikle marketingmateriale og kampagner samt skabe indholdspakker til samarbejdspartnere.
  • Indsamle og udgive indhold fra medlemsvirksomheder fx nye blogindlæg til vores TechBlog.
  • Producere visuelt materiale i Adobe-pakken og Canva.
  • Planlægge, koordinere og gennemføre talrige Student Club arrangementer for it-studerende på Aarhus Universitet sammen med partnere, medlemsvirksomheder og eksterne samarbejdspartnere. Events såsom speed networking, virksomhedsbesøg, tech talks og mange flere.
  • Idégenerering og eksekvering. Du skal finde de gode historier, initiativer og aktiviteter, der kan understøtte talenttiltrækning.
  • Støtte teamets brede vifte af ad hoc-opgaver og mange projekter.

Om dig:

Du har erfaring med at udvikle og producere både tekster og visuelt materiale og har en kreativ tilgang. Da al vores kommunikation er på engelsk, skal du kunne kommunikere på et solidt niveau både mundtligt og skriftligt. Du har et godt overblik og erfaring med at koordinere og gennemføre events. Du trives i et arbejdsmiljø med flere interessenter og en bred vifte af opgaver. Du har et strategisk mindset og formår at arbejde selvstændigt og struktureret. Derudover vil du beskrive dig selv som positiv, kvalitetsbevidst og omstillingsparat. Du skal have en vis grad af fleksibilitet, da stillingen medfører aktiviteter uden for almindelig arbejdstid.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Destination AARhus er et ambitiøst samarbejdsnetværk og sekretariatet består af to fuldtidsansatte og en studentermedhjælper, herunder dig som Communication Consultant. Udover dig, vil du have en chef, der har ansvar for al facilitering af vores netværk, events for it-professionelle og den daglige ledelse af sekretariatet. I teamet arbejder vi tæt sammen, og der er ikke langt fra idé til handling. Du vil derfor få rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer. Desuden får du et bredt netværk blandt repræsentanterne i vores medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og forbinder dig med nogle af vores erfarne medlemmer af netværket som med glæde vil støtte dig. 

Stillingen er et barselsvikariat med forventet startdato d. 1. august 2023 og en varighed på ca. 10 måneder.

Ansøgning og spørgsmål:

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til annelouise_lauritzen@destinationaarhus.com

Du kan kontakte Head of Destination AARhus, Anne Louise Møller Lauritzen, på +4522676555, hvis du har nogle spørgsmål. Vi forventer at afholde samtaler i juni og ser meget frem til at høre fra dig.

Alle oplysninger vil blive behandlet med fortrolighed.